Narrative
Accession remark: Forædler: O. Beseler, tidligere Forpagter af Anderbeck ved HalberstadtForældresorter/pedigree: Udvalg i ProvstiAlder: fra før 1893Beskrivelse: I Tidskrift for Landøkonomi fra 1893 beskrives Beseler havren som den eneste indførte havre, der dyrkes i større stil i Danmark udover den danske havre. Dette gentages i 1898. Beseler havre skulle ifølge Landbrugets Ordbog fra 1919 være det samme som Anderbecker Havre. (Ref. kulturplanter.dk).; Accession subtype: Spring; Cultivar facts: Landbrugets Kulturplanter 2. udgave, 1893: af Chr. Christensen "B e s e l e r h a v r e er en forædlet tysk Sort, som i de sidste Aar har vundet nogen Indgang i Landets bedre Egne. Den roses for sin Foldrigdom."Landbrugets Ordbog 1908 Bind II. Red: Th. Madsen-Mygdal, Brink Lassen, Fr. Hansen, K. Hansen, C. O. Jensen, A. Nielsen, F. Kølpin Ravn og Chr. Sonne.:" B e s e l e r-H. (Anderbecker-H.) er opdrættet af O. Beseler, tidligere Forpagter af Anderbeck ved Halberstadt, nu paa Weende ved Gøttingen, ved Udvalg af Provsti-H. Den vandt sidst i 80erne og i 90erne stor Udbredelse her i Landet, særlig paa Øerne, men er nu de fleste Steder ombyttet med andre Sorter. Den ligner nøje Dansk H., er en Kende sildigere moden, maaske lidt mere stivstraaet, giver meget nær samme Kerneudbytte og lidt mere Halm, men er ved stærk Modning noget spildsom. Ved fortsat Udvalg er der fra andre Sider fremstillet ny Stammer af denne Sort; men det er usikkert, at nogen af disse er af større Værdi."K. Hansen: Planteavlen i 1892. Tidsskrift for Landøkonomi 1893, side 51:" Hvorvel man ved at rejse Landet igjennem træffer paa ikke faa forskjellige Havresorter, er det dog kun to Sorter, der dyrkes i nogen betydelig Udstrælming, nemlig paa Jyllands lette Jorder den gamle graa eller brogede havre og paa de bedre Jorder over hele Landet saakaldet Dansk Havre«, hvis bedste Stammer man træffer i Grenaa- og Førslev-Egnen. De forskjellige tidligmodne Sorter, der i den senere aarrække ere indførte hist og her synes ikke at brede sig, hvad der ligeledes gjælder Sværd havre. Derimod breder Beseler Havren sig temmelig stærkt paa de bedre Jorder, paa Øerne og, som det synes, næsten overalt til stor Tilfredshed; denne er vistnok den eneste Havre-sort, der i afvigte aar har vundet nogen større Udbredelse."K. Hansen: Planteavlen i 1895. Tidsskrift for Landøkonomi 1896, side 57:" Hvad Havren angaaer, da er det væsentlig kun Beseler- og Grenaa-Havren, der vinde udbredelse, og om det endnu ikke gjennem tilstrækkelig omfattende Forsøg er godtgjort overfor Offentligheden, at disse er de bedste Sorter, saa kan man dog vistnok indtilvidere rolig gaa ud fra, at der ikke gribes meget fejl ved at vælge de nævnte Sorter til Afløsnmg af de ældre, og i Overensstemmelse hermed er det da ogsaa næsten kun fuldt tilfredsstillende Udtalelser, der fremkomme om dem, selv fra lette Jorder i Vestjylland."K. Hansen: Planteavlen i 1897. Tidsskrift for Landøkonomi 1898, side 17:"De indkomne Udtalelser og Erfaringer om Havren samle sig hovedsagelig om Beselerhavre, hvorom 55 Indsendere udtale sig. Fra 40 af disse Egne falde Udtalelserne ud til Fordel for denne Sort, og i mange Tilfælde anbefales den meget stærk, særlig for sin store Ydeevne, ligesom ogsaa dens stive Straa særlig fremhæves. Fra 15 Egne, for største Delen fra Jyllands lettere Jorder, lyde Udtalelserne mer eller mindre ugunstigt. Dels synes den ikke at have modstaaet Tørken saa godt som den gamle brogede Havre, dels har man Indtryk af, at den i det Hele er mere fordringsfuld end de ældre Sorter. Adskil lige Steder mener man at have erfaret, at den staar tilbage for Grenaa-Havren og at den har nogen Tilbøjelighed til at »udarte«. I det Hele taget er det dog for Tiden den af alle Havresorter , der breder sig stærkest."Landbrugets Ordbog 1919. Red: Brink Lassen, Fr. Hansen, K. Hansen, C. O. Jensen, A. Nielsen, F. Kølpin Ravn og Chr. Sonne."B e s e l e r-H, (Anderbecker-H.) er opd